đïž Repost fra fantastiske Marcus Riber đđŒ
âđđšđ„đ đđ đšđ©, đĄđŻđšđ« đĄđđ« đđź đđČđ§đđ đĄĂ„đ«.â
âWow, du ser godt nok ĂŠldre ud.â
âSkal du ikke bare tage til Tyrkiet og fĂ„ lavet en ny hĂ„rgrĂŠnse?â
Jeg har hÞrt de sÊtninger sÄ mange gange, at jeg ikke engang har fingre nok til at tÊlle det. Og jeg skal vÊre helt Êrlig: Det har gjort ondt.
Jeg begyndte at blive tyndhĂ„ret allerede inden efterskole, og Ă„r for Ă„r blev det vĂŠrre. Som teenager tog det sĂ„ hĂ„rdt pĂ„ min selvtillid at gĂ„ rundt med sĂ„ tyndt hĂ„r. Jeg fĂžlte, at mit hĂ„r blev et emne, der altid kunne dukke op â til fester, til fĂždselsdage, ja endda i byen, hvor jeg brugte mere energi pĂ„ at skjule mit hĂ„r end pĂ„ at nyde livet.
Jeg hader nĂ„r det blĂŠste, og jeg prĂžvede at holde pĂ„ hĂ„ret for ikke at afslĂžre den mĂ„ne, jeg var sĂ„ bange for, at andre skulle se. Eller nĂ„r jeg tĂžrrede mit hĂ„r i et hĂ„ndklĂŠde og frygtede, hvor mange hĂ„r der nu ville sidde fast i stoffet. SmĂ„ situationer, som for andre betyder ingenting â men for mig fĂžltes det som kĂŠmpe nederlag.
Da jeg fyldte 18, vidste jeg godt, hvilken vej det gik. Jeg undersÞgte hÄrtransplantation, men fik beskeden, at jeg var for ung. SÄ jeg mÄtte leve mine sidste teenageÄr med en usikkerhed, der konstant mindede mig om, at jeg ikke var som de andre.
Men sĂ„ â et par Ă„r senere â kom der et vendepunkt. Den sejeste Vibeke Bejer Bruhn, som selv har vĂŠret igennem en masse, anbefalede mig at tage en snak med Toftild i Aarhus. Jeg var skeptisk i starten, men jeg tog chancen.
Jeg kom til samtale med en frisÞr, som lyttede, forstod og viste mig muligheder, jeg aldrig havde turdet hÄbe pÄ.
Og pludselig kunne jeg sige: âJeg vil sĂ„ gerne kunne lave en frisure igen.â Og hun svarede: âDet kommer du til med denne.â đđ»
Selvom det er dyrt â og selvom jeg fik afslag pĂ„ tilskud, selvom jeg fortalte, hvor hĂ„rdt det pĂ„virkede mig psykisk â sĂ„ lod jeg det ikke stoppe mig. Jeg valgte mig selv.
Og i dag stÄr jeg her⊠med nyt hÄr, nyt mod og en ny glÊde i hverdagen. Jeg kan se mig selv i spejlet og smile igen. Jeg kan gÄ ud af dÞren uden frygt. Jeg fÞler mig som mig selv.
Jeg skylder et kĂŠmpe tak til den fantastiske frisĂžr hos Toftild - HĂ„r for Livet, som gav mig muligheder og et resultat, jeg ikke havde troet muligt. Og ikke mindst til Vibeke â tak fordi du inspirerede mig til at tage det fĂžrste skridt đ«¶đ»
Jeg er blevet en glad ung fyr igen. Og hvis du sidder derude med en usikkerhed, stor eller lille, sĂ„ vil jeg bare sige: Du fortjener ogsĂ„ at fĂžle dig godt tilpas i din egen krop. Nogle gange krĂŠver det et valg, en investering â men tro mig, du er det hele vĂŠrdđż
--
đ Tusind tak til Marcus for at dele sin ĂŠrlige historie. Det krĂŠver mod at fortĂŠlle om sin rejse â og vi er dybt taknemmelige for, at vi mĂ„ dele den.
Hos Toftild hjĂŠlper vi hver dag mennesker, der oplever hĂ„rtab, med at finde lĂžsninger, der giver frihed, selvtillid og glĂŠde i hverdagen. Vi tilbyder alt fra parykker, hĂ„rdele og toupĂ©er til skrĂŠddersyede lĂžsninger, som kan tilpasses individuelt â bĂ„de til mĂŠnd, kvinder og bĂžrn.
For os handler det ikke kun om hĂ„r, men om at give mennesker muligheden for at fĂžle sig som sig selv igen. đżâš
