❤️🩹 Hos Toftild havde vi fornøjelsen af at møde en helt særlig pige, Naja på 9 år, som kæmper mod lymfeknudekræft. En onsdag kom hun og hendes familie for at finde den bedste løsning på det hårtab, som desværre følger med hendes kemobehandling.
Naja fortæller:
“Jeg vil bare gerne ligne mine venner, der ser raske ud. Når jeg ikke har hår på hovedet, ser jeg syg ud, og mange kigger. Derfor kan jeg godt lide at have hårbåndet på” ❤️
Vi skabte et trygt rum, hvor Naja kunne prøve både parykker og tørklæder i sit eget tempo. Hun forelskede sig hurtigt i et helt nyt produkt - Toftild Hårbåndet - med indsyet hår – skabt af smukke hårdonationer fra vores projekt Love is in the Hair®. Det betyder, at Naja bærer et hårbånd med ægte hår, doneret af fantastiske mennesker, der ønsker at støtte dem, som kæmper med sygdom. For Naja giver hårbåndet en frihed og et frirum.
Najas forældre fortæller:
“Naja var meget bange og ulykkelig over at skulle miste sit hår, så det var ikke et spørgsmål om, hun skulle have en paryk. Da vi kom til Toftild, fik Naja prøvet både en hel paryk, men blev også præsenteret for hårbåndet med hår på. Naja var ikke i tvivl om, at det skulle være hårbåndet. Det var så behageligt for hende at have på, og hun kunne både have tørklæder, kasket og huer på uden, det virkede tungt for hende. Vi er glade for, vi valgte hårbåndet til hende. Hun får lov at være Naja og ikke “syge” Naja, når hun har det på, det sidder, hvor det skal, og hun kan være meget aktiv med det på også.” ❤️
Vi sender al vores kærlighed og støtte til Naja og hendes familie. Tak til alle vores hårdonorer – jeres bidrag gør en kæmpe forskel for dem, der mangler ❤️
LOVE IS IN THE HAIR 😍
#hårernogetvideler #donerhår #givkærlighed #støtmedhåret #givdetvidere #GørEnForskel #toftildhårdonation #toftild #toftildloveisinthehair #loveisinthehair #hårdonation #knækcancer #kræftensbekæmpelse #hairdonation #hårforlivet #ungkræft #alopecia #gidetvidere #SammenErViStærkere #hårmedhjerte
#ViStøtter: Kræftens Bekæmpelse, Knæk Cancer & Danske Hospitalsklovne 🎗️🤡
