Den skønne Malene (@at_finde_kraeften) har lavet et rigtig flot skriv om sit forhold til sin paryk.
D.28.08.21
Mig og min paryk 🌸
Det hår det hår, det gror så fint på mit lille hoved. Jeg får virkelig mange komplimenter på mit korte hår! Og det er super dejligt. Jeg elsker at det vokser ud igen, men min paryk er lidt min bedste ven. Jeg får ofte at vide: jamen du bliver jo nød til at smide den paryk på et tidspunkt, du kan jo ikke blive ved med at gå med den, du er jo ved at få fint hår igen!
Hvorfor kan jeg ikke blive ved at gå med den? Jeg elsker den. Jeg føler mig som mig med den på - i hvertfald tættere på den jeg identificerer mig selv som. Jeg føler mig mere glad med den på, mere frisk og mere feminin!
Ja det korte ser da sødt ud, jeg er ikke grim. Men jeg er ærligt lidt træt af, at andre skal fortælle hvad jeg kan og ikke kan. Det er mit hår og min paryk. Og det kan godt være andre ville synes det var sjovt at prøve en masse sjove korthårsfrisure - men det synes jeg ikke. Jeg savner mit lange uglede morgenhår, at kunne sætte det i en høj hestehale eller at det blæser i vinden! Jeg savner det hver eneste dag. Og parykken fra @toftildharforlivet giver mig bare et mere selvsikkert smil på læben. Den anden dag til krop og kræft, talte jeg med en af de andre kvinder om det. Hun spurgte ind til hvordan mit hår var før. Og hun sagde: Ej du er jo en helt anden med dit eget lange hår, det kan jeg virkelig godt forstå du savner. Selvom du er pæn med det korte!
Og den sætning var SÅ befriende! Hun forstod mig og kunne se hendes ansigtsudtryk at hun mente det. Hun sagde også: Man kan jo næsten ikke genkende dig! Og ærligt gjorde det mig virkelig glad. Det kan lyde fjollet for andre, men for mig var det spot on! Nej det er nemlig præcis den følelse jeg står med når jeg ser mig i spejlet - jeg kan ikke genkende mig selv!
Så parykken bliver brugt lige præcis så længe jeg har lyst til at bruge den 💪🏻⭐️🌸
